Virtuel Midgård den 18-03-2021

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #763

    Hej venner, så er jeg på. Giv lige et pip, når I logger ind.

    #764
    Rita Sørensen
    Deltager

    Hej med jer. Jeg tror jeg er på nu. Rita

    #765

    Hej Rita
    Jo, du er på. Jeg har lige fundet ud af, at siden ikke opdaterer af sig selv. Man skal lige huske at trykke [F5]

    #766

    Det som optager mig meget i øjeblikket er en kæmpe rapport om biodiversitetskrisen, skrevet af den verdenskendte økonom Dasgupta og bestilt og udgivet af det britiske finansministerium.

    Bortset fra, at det (selvfølgelig) tegner et dystert billede af biosfærens tilstand, så påpeger han også en række mulige løsninger. En del af dem er teknologiske (f.eks. GMO), men den vigtigste er en behovet for en fundamental ændring af det menneskelige mindset.

    Og det er her, grænsefladen til vore demokrati-tema er, for vi må finde en styreform, hvor mennesker frivilligt går med til at suspendere en væsentlig grad af deres frie vilje, for at beskytte vores fælles klode.

    #767
    Rita Sørensen
    Deltager

    Der er ikke meget gang i butikken. Det er også svært at komme i gang – det er noget helt andet at skrive, end at mødes i virkeligheden.
    Mit “filosofiske” input i disse tider kommer fra min lektiehjælp. I samfundsfag har jeg været igennem emnerne demokrati, magt, EU. I psykologi har jeg cases og undersøgelser om mobning og sociale fællesskaber og om PTSD . I dansk har jeg lige analyseret J.P. Jacobsens “Pesten i Bergamo”. Det udvider min horisont…og giver mig selvtilid …jeg er sikker på, at jeg ville kunne bestå en HF-eksamen, selv om jeg aldrig er blevet undervist i hverken psykologi eller samfundsfag. Jo, måske var der klemt lidt samfundsfag ind i historiepensumet. Pointen er..at vi bliver klogere med alderen. Det er jo godt at vide, da det ikke altid føles sådan.
    Corona fylder også, jeg følger med i nyheder og debatter, men forsøger at forholde mig stoisk til hele sagen – hvad andt kan man gøre.

    #768

    Det virker som en guldgrube dét der lektiehjælp 🙂

    Tror du har ret i, at meget af det, de unge skal lære i klasselokalet, har vi lært igennem livets skole. Ikke at jeg mener, at hverken det ene eller andet kan stå alene. Vi gamle bærer utvivlsomt rundt på en masse myter, der næppe ville holde til en videnskabelig efterprøvning.

    Her fylder corona også meget. Især intense bestræbelser på at undgå at blive smittet. Men også lidt i 2. og 3. orden, for jeg hygger mig lidt med at analysere de argumenter, politikerne anvender i genåbningsdebatten (2. orden) og forholde dem til den biologiske virkelighed, der driver pandemien (3. orden)

    #769
    Rita Sørensen
    Deltager

    Angående biodiversitet. Det er jo et begreb, der kom frem i min studietid (1972 – 1979). Dengang var tesen, at der var proportionalitet mellem biodiversitet og stabilitet. Den tese har man forladt som værende generelt gældende og derfor bliver begrebet biodiversitet også lidt udflydende for mig. Det er ikke entydigt noget man skal stræbe efter – det er et aspekt i klodens overlevelse.
    Ja, i dag, som dengang i 70’erne, er der et behov for en fundamental ændring af det menneskelig mindsæt. Demokratiet er jo udråbt som den mindst ringe styreform. Så det er der vi må tage udgangspunktet. I min samfundsfag-undervisning har jeg netop læst om Hal Koch, hvis definition af demokrati, var den jeg bedst kunne lide. Demokrati som en bevægelse, der ændrer sig i takt med folket og samfundets udvikling.
    Men når jeg ser på demokratiets udvikling i Danmark (og den vestlige verden), så er jeg ikke særlig optimistisk. Udviklingen i de sociale medier gør at alle kan komme til orde – og det gør de så – om alt mulig og i et sprog med grove og uskønne gloser. Jeg synes nogle gang det går mod et pøbelvælde – og politikerne retter ind efter folkets mening. For det er åbenbart vigtigere at blive genvalgt end at kæmpe for de holdninger man blev valgt på (og måske havde).
    I dag , som for 50 år siden, må vi se, hvordan vi kan danne fællesskaber, der har andre værdier end egoisme og penge.

    #770

    Jeg er på og læser, hvad I skriver. Jeg føler mig lidt Tom for tiden og venter meget på vaccination og åbning af samfundet.
    Jeg vil prøve at samle mig sammen til næste torsdag.

    #771

    I Dasgupta-rapporten finder man en meget central formel: [Ny/a] > G(S).
    Funktionen G(S) beskriver mængden af ressourcer (fornybare og ikke-fornybare) biosfæren kan regenerere indenfor en periode (1 år). S er naturens “lagerbeholdning”, og menneskenes merforbrug har medført, at den i de sidste kvarte århundrede er faldet med gennemsnitlig 2,3% om året. Ingen kender det faktiske forløb af G(S) for der er så mange interne afhængigheder, men overordnet set, er det tydeligt at G(S) falder når S falder.

    [Ny/a] er menneskenes træk på biosfæren, og det er senest målt til 1,7 gange G(S) med andre ord, så mangler vi 0,7 jordklode for at opfylde vores behov.

    #772

    Velkommen Anne Marie. Det er helt i orden, at være med på en kigger 🙂

    #773
    Rita Sørensen
    Deltager

    Jeg venter også på vaccinen. Jeg fik indkaldelse den 17. februar, men skønt jeg logger på vaccine.dk hver dag, er det endnu ikke lykkes mig at finde en ledig tid. Jeg har nu fået lovning på, at inden for 14. dage vil der ringe en og hjælpe mig. Ha, HA, jeg skylder skylden på systemet – nægter at betragte mig selv som en gammel nar, der ikke kan finde ud af on line booking.
    Glæder mig til vi kan ses igen.

    #774

    Jeg er for ung :-/ som 68-årig skal man have visiteret hjemmepleje for at kunne komme i betragtning til vaccination.

    #776
    Rita Sørensen
    Deltager

    Matematiske modeller er gode nok. Man skal bare vide at de er lige så nøjagtige som vejrudsigten, som også bygger på modulering. Jo længere ud i tiden modellen rækker jo mere upræcis. Og generelt tror jeg ikke at befolkningen læder sig forskrække og ændrer adfærd på basis af nogle velunderbyggede moduleringer. Der sker ikke nogen ændring i folks mindsæt, før det klimaændringerne kan mærkes på egen krop. Til gændgæld har vi set hvor hurtig og effektiv verden kan reagerer, NÅR det mærkes akut. F.eks. forbud mod CFC-gasse, da der var kæmpehul i ozonlaget i 90’erne…..og nu med Corona, ja der er meget der går galt, men overordnet har verden reagerer effektiv.
    Så med hensyn til klimaet må vi bare håbe at der er tid nok til at rette op på forholdene, når vi begynder at mærke de katastrofale følger. Og i mellemtiden må alle gode folk arbejde videre med at planlægge og forberede løsninge, der kan sættes i værk hurtigt og effektivt.
    Jeg er skeptisk over for det at ændre folks mindset – jeg synes i den grad det går den forkeret retning lige nu. Vi tænker kun på os selv mht. vacciner – og når der bliver et hul i statsministerens travle coronakalender, så bruger hun det til at hetze mod indvandremiljøet.
    Jeg synes der er lang vej frem mod seriøse diskutioner af klodens tilstand og følgende ændringer i den måde vi lever sammen på.

    #777

    Jeg tror, vi runder af for i dag. Venter en vigtig telefonsamtale hvert øjeblik.

    Evaluering: Ja, som I skriver, så er dette her noget helt andet end at snakke sammen. Systemet er heller ikke helt sat op til chat. Man sidder og trykker på den der [opfrisk-knap] = [F5] hele tiden.

    Men jeg synes stadig, det er bedre end ingenting, for jeg savner jer SÅ meget.

    Derfor vil jeg foreslå, at vi alligevel prøver igen næste torsdag. Måske ser verden anderledes lys ud på det tidspunkt.

    Kan I have det godt, til vi skrives/ses/snakkes
    Bedste hilsner
    Ove

    #778

    Samme dag, som jeg var færdig med at læse Dasgupta-rapporten. Var der en nyhed om en milliardær, der havde købt sig en guld-mercedes »for man skal jo nyde livet«. Samtidig kom det også frem, at der er en gruppe ildsjæle i kommunen, der vil anlægge et motorsportscenter ved Stigsnæs.

    Det er sådanne oplevelser, der får mig til at overveje, om jeg ikke bare skal spænde sikkerhedsselen og nyde resten af turen, for menneskeheden vil øjensynligt ikke reddes.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.