Trump’s anden rigsretssag

Tagget: ,

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #742

    Så er det officielt: Donald Trump er med stemmerne 57 mod 43 frikendt for at have opildnet til stormen på Kongressen den 6. januar og for at svigte sit ansvar for at gribe ind.

    Resultatet er ikke kommet bag på de politiske kommentatorer, for en domfældelse kræver et kvalificeret flertal på 67 ud af 100, og at hele 17 republikanske senatorer ville stemme sammen med demokraterne er mindre sandsynligt end lurblæserne på Rådhuspladsen begynder at trutte, når en jomfru går forbi.

    Det kom heller ikke bag på præsident Joe Biden, der i sin korte kommentar minder os om demokratiets skrøbelighed, hvorefter han formentlig udenfor referat har fortsat: »Nu er det overstået, og kan vi SÅ komme i gang med at lave noget politik!«

    En kommentator har nævnt, at de demokratiske anklagere fra begyndelsen vidste, at de ikke kunne få Trump dømt i Senatet. Deres fremlæggelse var i lige så høj grad rette mod Folkedomstolen, så det bliver spændende at læse meningsmålinger de næste par uger, hvor det vil fremgå om strategien lykkedes.

    Som dansker tilhører jeg ikke engang Folkedomstolen, men i mine øjne er beviserne mod Trump så åbenlyse og overvældende, at de er meget meget svære at bortforklare. Men det er det tilsyneladende ikke for mange millioner amerikanere, og det kan godt få mig til at stille spørgsmålstegn ved demokratiet som den bedste styreform – i hvert fald i den skikkelse, det har taget nu, ikke mindst i USA.

    Det kan være, jeg er en håbløs romantiker, men i min verden er det en grundpræmis, at de mennesker i et samfund, der har et ønske om at deltage i de politiske beslutningsprocesser, er motiveret af, hvad der gavner »det fælles bedste«. Netop fordi der altid vil være forskellige synspunkter på »det fælles bedste«, er den demokratiske samtale (Hal Koch (1945): Hvad er demokrati?) helt central, inden man – baseret på de bedste argumenter – vedtager den fælles retning. Men for at samtalen skal fungere fornuftigt, må samtaleparterne i det mindste dele virkelighedsopfattelse, som man siger: »Du har ret til at have dine egne meninger, men ikke til dine egne fakta«.

    Og det er så her, kæden er hoppet af, for det vrimler med konspirationsteorier, der totalt omskriver virkeligheden og tydeligvis kan få folk til at handle imod deres egne bedste interesse, som jeg antager må være et fredeligt og velfungerende samfund. Her er jeg nødt til at nævne en analyse, jeg læste forleden: Grunden til, at så mange republikanske senatorer vælger at frikende Trump, er ikke at de tvivler på hans skyld, men fordi de frygter for resten af livet at skulle leve med truslen for voldelige angreb fra Trump’s tilhængere!!!

    Når politikeres beslutninger ikke længere bygger på fornuftig stillingtagen, men på frygt fra voldelige repressalier, så er demokratiet de facto holdt op med at fungere.

    14. februar 2021, Ove Junne

    PS.: Det er ikke noget, som kun forekommer i USA. Der er jævnlig historier i medierne om lokalpolitikere, der stopper fordi de er trætte af chikane mod dem selv og deres familie.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.