Følelsen af underlegenhed

Jeg sidder i øjeblikket og forbereder mig på menneskebilleder, der skal være tema for filosofistudiekredsen i Midgård efter sommerferien.

Det er en kæmpeopgave at transformere kapitlerne i bogen »Kampen om mennesket« til samtaleoplæg, og mens jeg læser i bogen rammes jeg konstant af en følelse af underlegenhed og dyb undren over forfatternes omfattende litteraturlister.

Hvordan i alverden gør de det

Det gælder jo ikke bare forfatterne til Kampen om mennesket, men stort set al den faglitteratur, jeg tygger mig igennem, har lange lister med litteraturhenvisninger. Hvordan har de dog nået at læse alt dette – foruden alt det materiale, der ikke står i listerne, men som de også må have læst for at sortere det fra?

Ikke nok med, at det skal læses, det skal også systematiseres og huskes.

Jeg går ud fra, at videnskabsfolk også spiser, sover, leger med deres børn/børnebørn og gør alt det, vi “normale” mennesker bruger tid på. Men alligevel har de også – ud over at læse – tid til at tage til konferencer, skrive bøger og undervise.

Jeg er imponeret, og bøjer mig ydmygt i støvet.

Måske er der et trick?

Det antyder matematikprofessoren og satirikeren Tom Lehrer i hvert fald i en sang fra 1953 kunne gælde for matematisk forskning.

Men det er nok bare satire 🙂

Nå, jeg må videre med arbejdet

No comments yet.

Skriv en kommentar