Velkommen

Mig som pensionist

Hej med dig.

I betragtning af den statistiske sandsynlighed for, at du tilfældigt er landet her, så er jeg beæret over, at du bruger tid på besøget. Jeg skal gøre, hvad jeg kan, for ikke at kede dig.

Jeg er sådan et menneske, der undres og ikke kan holde mine undringer for mig selv. Det bliver der med tiden en del blogindlæg ud af, som du er velkommen til at fordybe dig i.

Det er vigtigt for mig at pointere, at jeg er så meget anti-konspirationsteoretiker, som man kan blive. Når jeg skriver om “facts”, har jeg selv undersøgt dem, hvis muligt, og hvis det ikke er muligt, tager jeg de nødvendige forbehold. Jeg sætter “facts” i gåseøjne, for jeg er kommet til den erkendelse, af der om mange afgørende forhold i vores tilværelse ikke kan udsiges en objektiv sandhed. Dét er blandt andet en væsentlig konklusion, man finder i Kant’s Kritik af den rene fornuft, at der findes domæner i ‘det værende’, som menneskets fornuft er afskåret fra at begribe.

Derfor – kære læser – er det så heldigt, at alt, hvad du finder på disse sider, har andre synsvinkler, der kan lede til andre konklusioner. Heldigvis for det, imidlertid skal vi lige bremse op inden det ender i den rene relativisme – eller endnu værre tom skepticisme – for vi skal huske på, at vore konklusioner er med til at forme vores »kognitive landkort«, altså vores forståelse af verden og dermed kommer til at styre vore ønsker, vores frygt og vore handlinger.

Når vi undrer os, så betyder det, at vi tegner flere og flere detaljer ind på vores »kognitive landkort«, hvorved vi bliver bedre til at navigere blandt andre mennesker. Derfor synes jeg ikke, det er ligegyldigt med at undre sig, også selvom vi som enkeltindivider nok ikke kommer til at gøre den store forskel på verdens gang.

Kommentarer og debatter er velkomne, men…

Jeg forsøgte at starte denne side op tilbage i 2015, men opgav meget hurtigt, fordi der desværre findes nogle ondsidnede “bots” derude, som kun leder efter kommentarfelter til at smide alle mulige underlødige reklamer i. Nu prøver jeg så igen, men denne gang har jeg lavet det sådan, at din første kommentar skal godkendes af mig, før den viser sig på skærmen. Herefter kan du bare skrive løs.

»Skrive løs« og »skrive løs«. Ja altså jeg håber, du forstår, at du ikke kan skrive hvadsomhelst. Jeg læser alle kommentarer, og forbeholder mig ret til at slette eller redigere i kommentarer, der indeholder nedsættende eller injurierende sprogbrug, eller hvor indholdet trækker debatten væk fra det oprindelige emne. Derimod kunne jeg aldrig drømme om at censurere uenigheder bort, for det er jo en del af det med at undre sig.